Cecilie & Jesper Conrad
præsenterer:

Luconomy logo gray

Din vej til økonomisk harmoni

Vi vil gerne hjælpe dig til at skabe balance i dit økonomiske liv, samt lære dig de teknikker vi selv benytter som har givet os personlig økonomisk frihed.

Der er ingen magisk tryllestav der skaber penge ud af den blå luft. Hvis du er på udkig efter "nemme" løsninger og quick-fixes så er det ikke os der er de rigtige til at hjælpe dig. Det er lidt ligesom med at gå på kur for at tabe sig. Ønsker man langvarige resultater, så skal man ændre livsstil. Og det er det vi gerne vil hjælpe dig til ifht økonomi.

Vi vil gerne lære dig en række effektive metoder der kan hjælpe dig med at skabe et sundere og mere produktivt forhold til din økonomi.

Vi vil sammen udforske dine personlige holdninger til penge og hvordan de påvirker dine finansielle beslutninger. Målet er at du med de teknikker vi lærer dig for lærer at balancere dine værdier ifht dit forbrug og din indtjening, så du kan opnå større økonomisk frihed.

Din rejse mod økonomisk harmoni starter her.

Læs om vores online kursus ➜

 

 

Mød Cecilie og Jesper Conrad

Fuldtidsrejsende og økonomisk frie.

 

Jesper Conrad portrait-1066w

Hej, jeg er Jesper, og sammen med min kone Cecilie har vi skabt økonomisk frihed og personlig uafhængighed. For os handler økonomisk frihed ikke kun om at tjene flere penge. Det handler i stor grad også om at forstå vores forhold til penge og bruge dem i overensstemmelse med vores dybeste værdier.

Vi forlod den konventionelle livsstil med et stort hus og travle karrierer for at forfølge vores drøm om at rejse verden rundt med vores børn. Denne beslutning ændrede alt for os.

Gennem årene har vi opbygget vi lært en række teknikker at kende der både har øget vores indtægt og hjulpet os til at styre vores udgifter ifht vores værider. Nu ønsker vi at dele vores erfaringer med dig, så du kan lære at forstå dit forhold til penge, bruge dem i overensstemmelse med dine værdier og opnå den økonomiske frihed, du drømmer om.

Med kærlighed

underskrift-signature-jesper

Jesper Conrad

Hej, jeg er Cecilie. 

Min rejse har været en rejse fyldt med livsforandringer og uventede udfordringer. Jeg er kræftoverlever, psykolog og tidligere enlig mor. Min rejse har også været præget af at være samsovende, yogaentusiast, slyngebærende, plantebaseret madelsker. Jeg er en lykkelig gift mor til fire børn, og vi lever nu som fuldtidsrejsende nomader.

Vi har lært, at økonomisk frihed ikke kun handler om at akkumulere rigdom, men om at opdage, hvordan penge kan bruges til at styrke vores liv og værdier. Frihed, integritet og eventyr er vores fundament.

Kom og vær med på vores rejse mod økonomisk frihed og personlig vækst. Lad os sammen udforske vejen til et liv baseret på frihed, integritet og eventyr.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Cecilie-portraet (2)

Vores rejse til økonomisk frihed

Cecilie - Jesper

Økonomisk harmoni og livsstilændringer

Vi har nu rejst på fuld tid i 5 et halvt år. Det spørgsmål vi oftest får er: "Hvad med økonomien, hvordan får i råd til det, hvad arbejder i med?"

For at få råd til at rejse fuld tid, har vi brugt rigtigt meget tid på at lære at forstå økonomi og har arbejdet med vores eget forhold til penge, hvad penge er og hvordan man lærer at forbruge i forhold til sine værdier og hvordan man lærer at sige ja til penge og den energi der følger med.

Det er lidt ligesom med at gå på kur for at tabe sig. Ønsker du langvarige resultater, så skal du ændre livsstil. Det gælder også når du skal skabe harmoni i din økonomi. Du skal ændre ændre din økonomiske livsstil.

Vi vil derfor gerne invitere dig med på vores egen økonomiske rejse, så du kan se hvordan vi er endt med den frihed vi har i dag.

Singlemor på S.U.

Cecilie blev gravid som 23 årig og valgte at få et barn mens hun studerede til psykolog. Livet som alenemor på en enkelt S.U. lærer en rigtig meget om at leve efter evne og kun bruge de penge man har. Cecilie vænnede sig til at gemme penge i sofaen, så hun altid havde til ris og løg når det blev sidst på måneden.

Cecilie og Liv - Frankrig 2003
Conrad - Chili 1999

Et liv i mediebranchen og forbrugsgæld

Jesper havde sin ungdom i mediebranchen. Havde fint med penge, og et forbrug derefter. Ja, faktisk havde han opbygget en lille forbrugsgæld da vi mødtes. Hvor Cecilie, som singlemor, havde måtte vænne sig til at klare sig for hvad hun havde, var Jesper vant til at man bare lige kunne bruge lidt flere penge, for der kom jo bare dejligt med penge igen næste måned.

Kærlighed, børn, villa, vovse og husgæld.

Efter at have været ungdomskærester tilbage i 1988, og derefter ikke have set hinanden i mange mange år, mødtes vi igen tilfældigt 3 gange en skøn uge i Maj 2004. Vi sagde ja til skæbnen og indenfor 1 år var Cecilie gravid med Storm og vi havde købt en villa sammen, selvom vi ikke helt havde råd til den. Men vi ville give vores børn en barndom med have. Så vi kæmpede og kæmpede de næste par år for at lykkes med at betale terminen.

saxhøjvej
barnevogn

Fra to indtægter til en + lidt blandet

I 2008 havde vi længe været vant til et liv med to indtægter og havde styr på det der med husgæld. Vi levede uden bil. Det havde vi ikke råd til, og tøj var second hand. Men så kom Silke til verden, og vi valgte vi Cecilie skulle gå hjemme. Vores økonomi blev mindre, vi skulle nu klare os med en indtægt, barselsdagpenge og lidt småindtægter fra Jespers projekter. Vores fokus på hvordan man fik harmoni i økonomien voksede. Et skridt på Jespers rejse var bogen 'Pengenes Energi' der fik ham ledt ind på tanken om at penge er et sprog. Liv gik på privatskole og vi prioriterede at have råd til oplevelser og lang vinterferie til Thailand. Når man er klar på sine værdier er det nemmere at prioritere sine udgifter, så der stadig er råd til drømmelivet.

Kræft. Om at overleve og ville livet.

Fra 2008 til 2010 kæmpede vi med at få det til at lykkes at leve af en indtægt. Jesper blev bedre og bedre til at forhandle løn, og der kom flere klienter på sidelinjen. Men så ændrede vores liv sig draktisk. Cecilie fik konstateret leukæmi i maj 2010. Den næste lange tid handlede kun om overlevelse. Vi rejste os langsomt, men levede med angsten. Vi var i chock. Da Cecilie blev udskrevet fra hospitalet føltes det dumt at aflevere vores børn i institution hver dag, og tanken om et liv med hjemmeskolede børn startede og vores fokus på hvordan vi kunne få mere frihed voksede. Men først skulle vi lige overleve mentalt og økonomisk.

cecilie-cancer
Baby-fjord

Surprise baby og starten på worldschooling

Fjord kom til verden i Januar 2012. Vi levede stadig med angsten for at Cecilie skulle få tilbagefald. Men så kom Fjord. Han var en overraskelse. Et lys i mørket. Viste os vejen. Som Københavnere havde vi ikke kørekort, ej heller bil. Alt transport var med det offentlige eller Christiania-cyklen. Men da Fjord var på vej, tog vi kørekort sammen. 37 år gamle. Vi ville livet. Og drømte om friheden. Jesper fik muligheden for at tage en lang barsel, så vi købte en gammel Toyota Previa, lejede vores hus ud og tog på en 3 måneders roadtrip da Fjord var 4 måneder gammel.

Ja til livet: Vores start på drømmen.

I August 2015 poppede vi champagne i Fælledparken med en bunke venner og fejrede at Cecilie nu var forbi de første farlige 5 år efter leukæmi. Endelig slut med kontroller. Vi kunne endelig sige farvel til angsten og en drøm fødtes. Vi ville mere. Ville livet mere. Vi drømte om et liv som fuldtidsrejsende. Men drømmen var altid et sted ude i fremtiden, noget vi snakkede om, men kunne det virkelig lade sig gøre. Vi gav os selv 3 år til at ændre vores indtægt til at blive stedsuafhængig, så vi kunne rejse på fuld tid. Beslutningen blev fejret med en måned på Tenerife vinteren over. Jesper gik aktivt efter at få klienter indenfor online marketing, og opbyggede over de næste 3 år sit netværk.

Cecilie-Jesper-Champagne
bus-yeah

Fuldtidsrejsende - Vi lykkedes! Fra at drømme til at planlægge.

Vinteren 2017/2018 tilbragte vi på La Palma, en af de smukke kanariske øer. Der mødte vi en fuldtidsrejsende familie, der gav os et meget enkelt men genialt råd: "Sæt en dato, så går I fra at drømme til at planlægge." Derefter gik det hurtigt. Vi havde opbygget nok klienter til at kunne leve som digitale nomader. Og vi havde også fået styr på udgifterne. Der var harmoni i vores økonomi og vi var klar. Vi købte en bus, ombyggede den og drog ud i verden. De første to år af vores fuldtidsrejsende liv, levede vi af indkomst fra Jespers konsulentopgaver og Cecilies mentoring. Vi gjorde det. Og vi er stolte af det.

Tjek vores kursus!

Den viden vi gerne vil dele med dig er alle de tanker, tiltag og strategier som vi brugte fra da vi gik fra et klassisk liv med to indtægter til at lykkedes med at blive digitale nomader og rejse på fuld tid.

Vi tror på at vi kan hjælpe dig til at få klarhed over dine værdier og dit forhold til penge, så du får en øget økonomisk frihed. Vi tror også på at du ikke behøver gå den lange vej som vi selv gjorde. Det tog os 14 år. Men vi vidste jo ikke hvad vi gjorde. Vi famlede os frem, prøvede ting af, analyserede og startede forfra mange gange.

Det er viden vi selv gerne ville have haft da vi startede vores egen rejse. Det er viden vi tror på kan hjælpe dig med at ændre livsstil i forhold til din økonomi. 

Online kursus: Økonomisk harmoni ➜
eiffel-tower

Hvorfor kalder vi økonomisk harmoni for Luconomy?

Da vi begyndte at tale om hvordan vi kunne dele ud af vores viden omkring at skabe økonomisk harmoni, fandt Jesper på navnet Luconomy. Ordet er inspireret af det kinesiske Lu der betyder velstand og det vestlige udtryk Economy.

Lu er en af de tre kinesiske lykkeguder Fu Lu Shou, hvor "Lu" står for velstand, "Fu" symboliserer lykke og "Shou" repræsenterer sundhed og lang levetid. 

Vi snakker om økonomisk harmoni, fordi det handler om at der skal være harmoni mellem dine værdier og den energi penge repræsenterer i dit liv. Vi overvejede økonomisk balance, men hvis din økonomi kun balancerer, så kommer der lige så meget energi ind, som der går ud. For os er det mere harmonisk at tjene mere end vi bruger, livet er langt og der skal også være penge til en periode i livet uden indtægt.

Vi glæder os til at dele ud af vores viden. Lad os sammen skabe en god tid sammen.

Fu Lu Shou

Se vores andre projekter

CecilieConrad.dk ➜

 Cecilie bistår kvinder med at fokusere på det, der virkelig er vigtigt i deres liv, hjælper dem med at navigere i moderskabet og føle sig hjemme i deres værdier. Og så har Cecilie blogget siden 2012 og du kan finde mere end 400 blogindlæg hun har skrevet.

 

Hør vores podcast ➜

 Vi har en ugentlig podcast der hedder: 'Self Directed' hvor vi taler om unschooling, rejser, forældreskab, penge, frihed og hvad det betyder for os at leve et self-directed liv.

JesperConrad.dk ➜

 Jesper hjælper NGO'er, virksomhedsejere og folk, der arbejder inden for personlig udvikling og har valgt at dedikere sin tid til at bidrage til en bedre verden gennem hjerte-drevet digital markedsføring.